|
|
|
Jeg interesserer mig for shamanisme og
arbejder med trommerejser.
Jeg kombinerer min interesse for shamanisme
med mit maleri, idet jeg arbejder med at fastholde mine "magiske" oplevelser
ved at male dem.
I det hele taget tager jeg de ting, der sker
i mit liv alvorligt. Jeg er opmærksom på mønstre i "tilfældige hændelser",
og jeg prøver altid at finde ud af, hvad "gaven" til mig er, når jeg kommer
ud i problemer og kriser. Min livsfilosofi er, at der er noget, som vi
skal lære af de problemer, vi kommer ud for, og at der opstår nye
muligheder i kølvandet på sammenbrud. Det er bare ikke altid, vi er parate
til at se dem og gribe dem.
|
Hvad er shamanisme
Shamanisme er et spirituelt håndværk, der
bygger på meget gamle traditioner. Grundlaget for shamanisme er en
opfattelse af, at alt i naturen er levende og har en sjæl.
Ordet "shaman" betyder "den som ved".
En shaman er en mand eller en kvinde, der ved hjælp af sin vilje kan ændre
bevidsthedstilstand med det formål at bevæge sig ind i en anden virkelighed
for at hente kraft og visdom. Dette omtales ofte som "rejser". Den anden
virkelighed kaldes åndeverdenen. Den ændrede bevidsthedstilstand fremmes ved
hjælp af trommer, rasler, sang og dans.
Der har været shamaner i de fleste kulturer, selv om de har forskellige
navne i forskellige kulturer. Ordet "shaman" stammer fra Sibirien.
En shaman er en helbreder og en, der leder shamanistiske ritualer. Det
er ikke en præst, som mange tror.
Alle mennesker
har mulighed for at komme i kontakt med åndeverdenen.
Du kan læse mere om shamanisme på www.shaman-center.dk
og www.shaman.dk
|
|
Min baggrund i forhold til shamanisme
Jeg har gennemført kursus i Kunstterapi og shamanisme i juni 2003.
Jeg har gennemført grundkursus: "Shamanens
vej" i august 2003, og det videregående kursus: "Videre på
Shamanens vej" i november 2003.
|
|
|
|
|
|