10-okt-2016

Sandplay er en terapeutisk metode, der bygger på C.G. Jungs analytiske psykologi. Metoden er udviklet af bl.a. Margaret Lowenfeld i USA og Dora Kalff i Schweiz. I Danmark varetages efteruddannelsen til sandplayterapeut af Dansk Sandplay Institut. Metoden er egnet til såvel børn som voksne.

Når man arbejder med sandplay, har man normalt 2 sandkasser i bordhøjde i terapilokalet. Den ene indeholder tørt sand, den anden vådt, som kan formes med hænderne.
Sandkasserne har nogle ganske bestemte dimensioner, så hele sandkassen kan være i ens synsfelt på én gang. Sandkasserne er blåmalede indvendig.

Der er desuden reoler med en masse forskellige figurer, der kan benyttes til opstilling i sandet. Det drejer sig om dyr, personer, køretøjer, eventyrfigurer, fabeldyr, sten, træer, huse mm.

I processen, hvor klienten laver sandbilledet, er terapeuten vidne og iagttager og noterer evt. ned undervejs.
I denne proces er der på samme måde som beskrevet under den kunstterapeutiske proces en dialog mellem jeg’et og det ubevidste.

Den fysiske kontakt med sand og vand bringer klienten i kontakt med legen. I den kreative proces, det er at lave et sandbillede, kommer ubevidste lag af psyken tættere på bevidstheden. Det vil ofte være dybere lag af personligheden, som det kan være vanskeligt at udtrykke i ord, der kommer til udtryk. Sandbilledet er et symbolsk udtryk for noget indre, som nu er blevet synligt.

Ofte kommer klienten i kontakt med stærke følelser i skabelsesprocessen. Det at lave sandbilleder er en meget stærk og intens terapiform. Der er ofte meget glæde forbundet med legen og skabelsesprocessen. Klienten er næsten aldrig i tvivl om, hvornår billedet er færdigt.

Når billedeprocessen er afsluttet, kigger terapeuten og klienten sammen på billedet. Terapeuten spørger ind og undersøger billedet sammen med klienten. Somme tider relateres til klientens hverdagsliv, somme tider ikke.

Terapeuten fotograferer klientens sandbilleder, så de kan vende tilbage til dem på et senere tidspunkt, og så klienten kan få dem.

Da sandplay bringer klienten i kontakt med dybe lag af personligheden, kan der ofte ikke sættes ord på, præcis hvad det er, der er kommet frem, og hvordan det hænger sammen med hverdagen. Det tager som regelen flere gange, før en sammenhæng eller en problematik udkrystalliserer sig.

Selve skabelsesprocessen og den efterfølgende undersøgelse af billedet katalyserer en forandring over tid.

Det er meget analogt med at arbejde med drømme. De kan næsten aldrig fortolkes og forstås til bunds. Somme tider kan man få nogle glimt af, hvad det handler om, somme tider måske en indsigt. Men der vil stort set altid være fortolkningslag, som ikke kan forstås med det samme.
Det har altid en positiv værdi at fortælle en drøm til en anden og reflektere over den, også når ”budskabet” forbliver uklart.
Det ubevidste vil arbejde videre og producere flere drømme (eller sandbilleder), når tiden er inde.

Det er meget vigtigt at gøre sig klart, når man arbejder terapeutisk med symbolske udtryk. De skal undersøges og have opmærksomhed og interesse. Men de skal ikke fortolkes ihjel eller reduceres til noget ”forståeligt” for tidligt.

Personlig udvikling kræver tid, tålmodighed og tillid til processen. Den kan ikke forceres.

Legen og arbejdet med sandbilleder bringer klienten i kontakt med dybe lag af sig selv og dermed med ressourcer, der har været uden for rækkevidde. Denne proces tager også tid.